ITALIENSK VIN

I intet andet vinland har den almindelige befolkning et så tæt forhold til vin. Indtil midten af 1980’erne var det utænkeligt for en italiener at sætte sig til bords uden en flaske god italiensk vin. Vin er historie og kultur gennem årtusinder, og netop romerne bragte vinen med til stort set alle de øvrige betydende vinlande i Europa.

Det er ikke stor vin, som præger billedet, for der dyrkes vin, i modsætning til Frankrig og Spanien, i alle hjørner af landet og i meget svingende kvaliteter.

5

Pizzalato, Prosecco Spumante

189,-

6

Val d’Oca, Dolce Spumante

199,- (Glas: 65,-)

21

Gran Sasso, Primitivo

219,-

25

Armani, Ripasso

299,-

FRANSK VIN

Frankrig anses de vigtigste vingårde i verden, med en lang tradition for at producere kvalitetsvine, men også mængde vin af ringere kvalitet. En bred vifte af store og velrenommerede druesorter og vin stilarter har deres oprindelse i den franske tradition.

Landet har længe været den største producent af vin, men orientering mod højere kvalitet og faldende forbrug i Frankrig gjorde det blev overhalet af Italien omkring 2007. Landet producerer omkring 45 millioner hektoliter om året. Frankrig strækker sig over et stort geografisk område med en stor variation i klima og jordbund, hvilket gør den i stand til at producere meget forskellige typer vin.

2

Crement d´ Bourgogne

299,-

3

Velut, Tradition Champagne

375,-

4

Cattier, Clos Du Moulin Brut

1075,-

9

Din, St, Rose, Le Coquille Blanc Servian

219,-

13

Domaine Garnier & Fils, “Mount Milleu” 1cru Chablis

375,-

14

Piquemal, Muscat Riveraltes

249,- (75,- pr. glas)

15

Bott-Geyl, Gewurztranuber “le element” Alsace

359,-

17

Domaine Ponfract, Provence Rosé

229,- (Glas: 75,- & ½ fl: 159,-)

24

Domaine Sainte Rose “La Garrique” GSM Blend, Servian

249,-

28

Le Dôme St, Emilion Gr. Cru 2009

5599,-

SPANSK VIN

Spanien har mere dyrkede vingård end noget andet land, men de har kun en tredjedel af produktionen vin som Italien og Frankrig har.Spania er mest berømt for vin, selvom det skabte nogle hvide vin af Albarino i nordvest, mere præcist i Galicien. Albarino er en relativt dyr vin, som hurtigt er blevet populært blandt vinkendere. Tempranillo er den mest almindelige drue, udvikler sig godt i tønder og resistente opbevaring.

En aktie Spaniens vinproduktion i tre dele, en nordlig, midterste og sydlige. I nord producerede de vigtigste svage vine. I midten er produktion af enkle og billige vine. Mod syd er den befæstede vinproduktion, der er vigtig.

1

GM, Cava, Katalonien

189,- (Glas: 59,-)

18-copy

Dignitat Rosé

189,- (Glas: 55,-)

ARGENTINSK VIN

Argentina er verdens femtestørste vinland, og da eksporten vokser eksplosivt, udfordrer Argentina i den grad de store vinlande. Og den klassiske vinverden bør tage konkurrencen alvorligt, for betingelserne for at dyrke vin i Argentina er både varierede og perfekte. En god jordbund, bjerge, hvor vinene kan vokse på skråningerne, og et ikke for varmt klima, som ellers er et stort problem for især en række oversøiske lande.

Landets første vingård blev anlagt i 1566 af jesuiterpræsten fader Cedron. Han plantede druen Criolla, der i dag primært bruges til hverdagsvine, som udelukkende drikkes lokalt.

De bedste rødvine fremstilles især på de franske druesorter Malbec, Cabernet Sauvignon og Merlot, mens der laves udmærkede hvidvine på Chardonnay, Sauvignon Blanc samt på den lokale drue Torrontes.

7

Lagarde, Espumante, Moscato

245,-

23

Lagarde, Syrah Reserve

229,- (Glas: 75,- & ½ fl: 169,-)

CHILENSK VIN

Chiles klima er generelt stærkt påvirket af en kold havstrøm (Humboldt) og Andesbjergene, de højeste bjerge på det amerikanske kontinent. Vekselvirkningen mellem bjerge og hav betyder, at der hver dag blæser en vind først den ene vej og så den anden vej i et halvørkenagtigt klima. Det medfører, at svampe og insekter har svære betingelser, og at vinplanterne derfor kun behøver et minimum af sprøjtemidler. De fleste år slet ingenting. Dette sammenholdt med en ekstrem fertil jordbund gør landet til et vinøst paradis. Druerne vælter op af jorden, og man har ikke behov for at høste for tidligt (eller for sent) af hensyn til vejret. Man høster lige nøjagtig der, hvor druerne er bedst.

8

Porta, Sauvignon Blanc “Winemaker” Valle Central

189,- (Glas 49,- & ½ fl: 119,-)

19

Porta Merlot “Winemaker”, Valle Central

189,- (Glas: 55,- & ½ fl: 135,-)

22

Vina Porta, Carmenere, Maipo Valley

229,-

CALIFORNIEN VIN

Det californiske vindistrikt strækker ca. 950 km fra nord til syd. Jordbundsforholdene er mangeartede og klimaerne lige så. Ni ud af ti flasker amerikansk vin kommer fra Californien, som dækker over så kendte navne som Napa Valley, Sonoma og Monterey County. Mange af de amerikanske vinmagere har været på ophold i Europa, hvor de har lært vinfremstilling, så man bruger ofte europæiske distrikter og vine som »pin-points« i håb om at kunne lave endnu bedre produkter. I teorien er det for varmt til at lave vin, specielt syd for San Francisco, der udgør hjertet i distriktet. Under normale forhold kunne det ikke lade sig gøre at høste gode druer, men på grund af den daglige havgus, der kommer ude fra Stillehavet, indhylles hele den vestlige del af distriktet i tåge.

Vin fra Californien er på mange måder trendsætter for amerikansk vin. Ikke al californisk vin udmærker sig ved sin kvalitet, mere ved sin let tilgængelige og opulente stil. Men der findes rigtig mange gode vinhuse, der laver topkvaliteter, endda til yderst rimelige priser!  ”Tvillinge-rivalerne” Napa Valley og Sonoma County var indtil for cirka ti år siden sammenlagt den største vinregion i Californien, men nu haler Central Coast syd for San Francisco ind på det berømte område. Der er efterhånden plantet så mange nye vinmarker i underområderne Monterey, San Luis og Santa Barbara, at det samlede areal har overhalet de ca. 33.000 ha, som Napa-Sonoma i dag består af.

10

Smoking Leon, Steelbird, Chardonnay

249,-

SYDAFRIKANSK VIN

Med en glorværdig fortid, hvor sydafrikansk vin rangerede på niveau med de ypperste i verden, er det paradoksalt, at landets vinindustri i dag virker så jomfruelig, ny og famlende. Vinmarkerne er blandt de smukkest beliggende i verden. Landskabet minder om et mix af de frodige Russian River dale i Californien og de endeløse græsklædte og bløde bakker i det sydlige Californien, på New Zealand og i Australien.

Vinden er fjenden. Det kolde hav sender ekstremt stærke vindstød ind over land. Det ene øjeblik føles det vindstille – i næste øjeblik blæser det med 40 sekundmeter – og derefter bliver det igen helt stille.

11

Jordan Oaked Chardonnay, Stellenborsh

269,- (Glas: 59,- & ½ fl: 179,-)

16

Jordan Mellifera, Riesling late harvest

399,-

AUSTRALSK VIN

I Australien må man både kunstvande og tilsætte tanniner og syrer, hvilket har skabt meget kommerciel australsk vin uden særlig karakter, men med stor appeal til det brede publikum.

Sideløbende er en lille, langt mere spændende ”subkultur” vokset op indenfor australsk vin – en perlerække af ekstremt dygtige vinproducenter, der har sat kvalitet langt over kvantitet, og som har forstået at samle lavt høstudbytte, høj druekvalitet, årtiers erfaring og det enkelte områdes karakteristika i noget nært det ypperste, man kan komme inden for vinproduktion i dag.

12

Harewood Estate, Riesling, Denmark

309,-

26

Harewood Estate, Shiraz, Denmark

329,-

PORTUGISISK VIN

I slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne var størstedelen af den vin, vi drak herhjemme, fra Portugal.

Fortræffelighederne af denne vin fra Portugal var få – den gjorde ingen skade, og prisen var så lav, at alle kunne købe den i litervis. Dette har i dag ændret sig, og selv om der stadig laves portugisisk vin af ringe kvalitet, går tendensen i højere grad den anden vej.

29

Dalva LBV, Douro

269,- (Glas: 75,-)

30

Dalva Vintage 2004, Duoro

609,-

31

Barbeito, 5 års Boal, Maderia

255,-